23948sdkhjf

Torvet blev bilfrit - og så måtte Ryttershoppen lukke

Torvet i Svendborg blev bilfrit i sommer, og straks efter begyndte problemerne for Tina Maabo. Efter katastrofal januar lukker hun nu sin butik.

I 2016 overtog Tina Maabo Ryttershoppen i Svendborg, men glæden holdt ikke længe, for i sommeren 2018 gjorde kommunen torvet i byen frifri, og det betød, at kunderne nu holder sig væk fra butikken. 

Det så ellers lyst ud i begyndelsen af året, hvor omsætningen steg med 60 procent, men da sommeren kom, og torvet blev bilfrit, faldt den stigning til 20 procent, og samtidig begyndte kunderne at klage over, at det var svært at finde en parkeringsplads, fortæller Tina Maabo til fyens.dk

Og da tallene endelig kom for januar i år, var der ikke længere nogen tvivl, for omsætningen var faldet til næsten det halve i forhold til januar 2018. 

- I januar måned mistede vi en omsætning på 70.000 kroner sammenlignet med januar sidste år. Og da vi så kunne se, at februar måned ikke gik meget bedre, og 75 procent af vores kunder siger, at det er irriterende, at de ikke kan finde en parkeringsplads tæt på, så må vi jo handle ud fra det, forklarer Tina Maabo.

Så nu holder butikken ophørsudsalg fra 1. marts, hvorefter butikken lukker ned. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078